SKULLE NOGLE fortsat være i tvivl om, hvad terrorisme er, blev det endnu engang demonstreret på den mest forfærdende og modbydelige vis - denne gang i Jordans hovedstad, Amman.
Tre nogenlunde samtidige selvmordsbombeanslag med Al Qaidas brændemærke rettet mod hotellers uskyldige gæster fortæller om den kynisme og vilkårlighed, hvormed der spredes ødelæggelse, lemlæstelse og død for at skabe permanent frygt og uvished.
Jordan forsøges straffet, fordi landet støtter fred i Mellemøsten og nægter at gå de totalitære og fundamentalistiske kræfters ærinde, og allerede i sommer fik landet en forsmag med et raketangreb på byen Aqaba under et amerikansk flådebesøg.
Med naboskabet til Irak er landet hårdt i klemme, men efterretningstjenesten gør, hvad den kan, for at optrevle mistænkelige netværk og arrestere terrorister.
Forhåbentlig vil den jordanske regering under alle omstændigheder bevare fatningen og nøgternt træffe de nødvendige forholdsregler i håb om at kunne forebygge gentagelser. Taber man hovedet i bare skræk og handler derefter, er der stor risiko for, at terroristerne opnår bare de første skridt i den udvikling, de selv ønsker.
I Storbritannien har premierminister Tony Blair netop fået nedstemt en terrorlovgivning, fordi den var så vidtgående med indgreb i borgernes retssikkerhed, at mange af hans partifæller stod af. Forhåbentlig vil det være ham et alvorligt lærestykke, for det er åbenbart ikke så ligetil at slå plat på frygten for terror i håb om en ekstragevinst blandt vælgerne.
Herhjemme er dette nederlag et vink med en vognstang til det foretagsomme Dansk Folkepartis partiledelse om, at man heller ikke skal undervurdere vælgernes evner, og forhåbentlig vil hændelsen også give regeringens konservative justitsminister anledning til grundig omtanke, inden hun kommer med konkrete forslag, der kunne trække i samme retning.
Ret beset har folk i almindelighed taget arrestationerne af mulige terrorister med fatning. Forhåbentligt vurderer de lige så klart, når Dansk Folkeparti og andre her i slutningen af kommunalvalgkampen forsøger at bruge optøjerne i Frankrig eller i Rosenhøj ved Århus til udspil, der også risikerer at oppiske en dårlig stemning mod muslimer generelt. De har ellers brug for forståelse og opbakning al den stund, det også er dem og deres familier, der rammes af terror i Jordan, i Irak, i Sydøstasien og ved terroranslag her i Europa. I stedet skal vi stå sammen mod de despotiske og totalitære kræfter, der vil udslette demokratiet.
Herhjemme må det fortsat anbefales, at regeringens ansvarlige holder hovedet koldt og tænker konstruktivt i stedet for at forgribe sig på borgernes retssikkerhed, som ellers kan være den nemme og bekvemme måde, når terror skal forebygges.
Øget overvågning på strategisk rigtige steder slipper vi nok ikke for. Der kan også vise sig behov for øgede ressourcer til politi og efterretningsvæsen på forskellig vis til forskellige formål, men man skal holde sig fra yderligere indgreb i borgernes retssikkerhed.
I forebyggelsen vil det bl.a. være konstruktivt at forsøge at gøre terrorceller finansieret ved kriminalitet pengeløse. Det stiller ikke alene krav til banker og institutioner, som ligger inde med store pengebeløb, men også til politiets og efterretningstjenestens opklaringsindsats.
Tiden har vist, at alt hvad der kan misbruges også bliver misbrugt på et tidspunkt, når man går på akkord med retssikkerheden, og vidtgående indgreb harmonerer ikke med det danske demokratis udmærkede traditioner. Vilkårlighed må derfor fortsat være terroristernes egen sag.
---
kilde: Jyllands-Posten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar