Egypten, der har været en af de drivende kræfter i Muhammed-protesterne mod Danmark, gav for knap tre måneder siden den danske regering mulighed for at komme den islamiske verden i møde uden at gå på kompromis med ytringsfriheden.
Egypten: Vi ønsker ikke retslige indgreb
I løbet af oktober og november gjorde den egyptiske udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit i flere breve Danmark og det internationale samfund opmærksom på, at det ikke var et retsligt indgreb over for Jyllands-Posten, Egypten bad om.
Han sendte i første omgang et brev til EU's udenrigspolitiske koordinator Javier Solana og generalsekretæren for OSCE, Marc Perrin de Brichambaut.
Brev til Annan
I slutningen af november sendte han også et brev til samtlige lande i FN's generalforsamling. Brevet var kort forinden blevet stilet til FN's generalsekretær, Kofi Annan.
»Vi forventer ikke, at noget land vil tage strafferetslige eller disciplinære skridt mod en avis(...)«, skrev den egyptiske udenrigsminister i brevet til alle FN's medlemslande og fortsatte:
»Alligevel havde vi (...) forventet en officiel dansk erklæring, der ville understrege behovet for og endda forpligtelsen til at respektere alle religioner og afstå fra at krænke deres tilhængere, for at forhindre en eskalering, der kunne få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser«.
De to breve til EU og OSCE havde lignende ordlyd.
Per Stig var opmærksom på brevet
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har ikke ønsket at blive interviewet til denne artikel. Men via sin ministersekretær bekræfter han i en e-mail til Politiken, at Udenrigsministeriet i den første uge af november sidste år blev gjort opmærksom på brevet.
Alligevel gentog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentagne gange i både december og januar, at de 11 muslimske ambassadører - heriblandt den egyptiske - havde bedt ham tage »retslige« skridt mod Jyllands-Posten.
Blandt andet sagde Fogh til Berlingske Tidende den 7. januar 2006 om ambassadørerne:
»De opfordrede mig til at tage retslige skridt over for Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Det hverken kan eller vil jeg. Hvis jeg havde taget et møde med dem, havde jeg jo anerkendt, at deres ønske var legitimt. Det ville jeg ikke«.
Forsker: Brevet var en »åben kattelem« for regeringen
Per Stig Møller skriver, at han den 8. november opfordrede den egyptiske udenrigsminister »til at opretholde de normalt åbne og direkte diplomatiske kanaler mellem Danmark og Egypten«.
Med andre ord ville den danske regering helst have at forhandlingerne i profetsagen skete mellem de to udenrigsministre og ikke for åbent tæppe i FN.
Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.
»Egypternes argument stemmer helt overens med principperne i en række af FN's principerklæringer og er derfor absolut rimelige. De gør det oven i købet klart, at de ikke ønsker, at der skal tages retslige skridt over for Jyllands-Posten. Her burde den danske regering være gået tilbage til ambassadørernes oprindelige brev for at se de havde forstået det rigtigt«.
Egypten: Fogh er ansvarlig for krisens eskalering
I et interview med Politiken beskylder den egyptiske udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit den danske statsminister for at være ansvarlig for, at sagen om Muhammedtegningerne løb ud af hænderne på både politikere og diplomater og førte til voldsomme demonstrationer.
Han mener, det var alt for sent, da Fogh i sin nytårstale sagde, at han fordømte enhver udtalelse eller handling, der dæmoniserede andre på grund af deres religion. Ifølge Gheit skulle den danske regering have lagt denne afstand til tegningerne i oktober.
»Hvis den havde sagt det på det tidspunkt, tror jeg ikke, der ville være sket noget«, siger han.
Advarede Per Stig
Ahmed Aboul Gheit siger også, at han flere gange telefonisk advarede udenrigsminister Per Stig Møller (K) kort tid efter Foghs afvisning af ambassadørmødet:
»Jeg sagde, at vi nærmede os noget, der var meget farligt. Sagen havde et indhold, der kunne få alvorlige konsekvenser«.
Per Stig Møller har hidtil sagt, at han på et møde med den egyptiske udenrigsminister i Bahrain den 12. november sidste år fik talt sagen igennem, og de derefter betragtede den som afsluttet. Men den udlægning kan Ahmed Aboul Gheit ikke genkende.
»Nej, fordi du fornærmer ikke mennesker for bagefter at sige, at sådan er ytringsfriheden, så det må du glemme«, siger han.
Oppositionen: Større behov for uvildig undersøgelse
En samlet opposition til venstre for regeringen mener, at de nye oplysninger øger behovet for en uvildig undersøgelse:
»Jeg synes, at brevet taler for sig selv. Det står sort på hvidt, at Egypten ikke ønsker retlig indgriben, men respekt for menneskers religion. Jeg spekulerer på, om der er flere breve og andre ting, der er relevante«, siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod.
Politiken ville gerne have spurgt statsminister Anders Fogh Rasmussen om han kender brevet fra den egyptiske udenrigsminister. Men han ønsker ikke at udtale sig.
Egypten: Vi ønsker ikke retslige indgreb
I løbet af oktober og november gjorde den egyptiske udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit i flere breve Danmark og det internationale samfund opmærksom på, at det ikke var et retsligt indgreb over for Jyllands-Posten, Egypten bad om.
Han sendte i første omgang et brev til EU's udenrigspolitiske koordinator Javier Solana og generalsekretæren for OSCE, Marc Perrin de Brichambaut.
Brev til Annan
I slutningen af november sendte han også et brev til samtlige lande i FN's generalforsamling. Brevet var kort forinden blevet stilet til FN's generalsekretær, Kofi Annan.
»Vi forventer ikke, at noget land vil tage strafferetslige eller disciplinære skridt mod en avis(...)«, skrev den egyptiske udenrigsminister i brevet til alle FN's medlemslande og fortsatte:
»Alligevel havde vi (...) forventet en officiel dansk erklæring, der ville understrege behovet for og endda forpligtelsen til at respektere alle religioner og afstå fra at krænke deres tilhængere, for at forhindre en eskalering, der kunne få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser«.
De to breve til EU og OSCE havde lignende ordlyd.
Per Stig var opmærksom på brevet
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har ikke ønsket at blive interviewet til denne artikel. Men via sin ministersekretær bekræfter han i en e-mail til Politiken, at Udenrigsministeriet i den første uge af november sidste år blev gjort opmærksom på brevet.
Alligevel gentog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentagne gange i både december og januar, at de 11 muslimske ambassadører - heriblandt den egyptiske - havde bedt ham tage »retslige« skridt mod Jyllands-Posten.
Blandt andet sagde Fogh til Berlingske Tidende den 7. januar 2006 om ambassadørerne:
»De opfordrede mig til at tage retslige skridt over for Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Det hverken kan eller vil jeg. Hvis jeg havde taget et møde med dem, havde jeg jo anerkendt, at deres ønske var legitimt. Det ville jeg ikke«.
Forsker: Brevet var en »åben kattelem« for regeringen
Per Stig Møller skriver, at han den 8. november opfordrede den egyptiske udenrigsminister »til at opretholde de normalt åbne og direkte diplomatiske kanaler mellem Danmark og Egypten«.
Med andre ord ville den danske regering helst have at forhandlingerne i profetsagen skete mellem de to udenrigsministre og ikke for åbent tæppe i FN.
Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.
»Egypternes argument stemmer helt overens med principperne i en række af FN's principerklæringer og er derfor absolut rimelige. De gør det oven i købet klart, at de ikke ønsker, at der skal tages retslige skridt over for Jyllands-Posten. Her burde den danske regering være gået tilbage til ambassadørernes oprindelige brev for at se de havde forstået det rigtigt«.
Egypten: Fogh er ansvarlig for krisens eskalering
I et interview med Politiken beskylder den egyptiske udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit den danske statsminister for at være ansvarlig for, at sagen om Muhammedtegningerne løb ud af hænderne på både politikere og diplomater og førte til voldsomme demonstrationer.
Han mener, det var alt for sent, da Fogh i sin nytårstale sagde, at han fordømte enhver udtalelse eller handling, der dæmoniserede andre på grund af deres religion. Ifølge Gheit skulle den danske regering have lagt denne afstand til tegningerne i oktober.
»Hvis den havde sagt det på det tidspunkt, tror jeg ikke, der ville være sket noget«, siger han.
Advarede Per Stig
Ahmed Aboul Gheit siger også, at han flere gange telefonisk advarede udenrigsminister Per Stig Møller (K) kort tid efter Foghs afvisning af ambassadørmødet:
»Jeg sagde, at vi nærmede os noget, der var meget farligt. Sagen havde et indhold, der kunne få alvorlige konsekvenser«.
Per Stig Møller har hidtil sagt, at han på et møde med den egyptiske udenrigsminister i Bahrain den 12. november sidste år fik talt sagen igennem, og de derefter betragtede den som afsluttet. Men den udlægning kan Ahmed Aboul Gheit ikke genkende.
»Nej, fordi du fornærmer ikke mennesker for bagefter at sige, at sådan er ytringsfriheden, så det må du glemme«, siger han.
Oppositionen: Større behov for uvildig undersøgelse
En samlet opposition til venstre for regeringen mener, at de nye oplysninger øger behovet for en uvildig undersøgelse:
»Jeg synes, at brevet taler for sig selv. Det står sort på hvidt, at Egypten ikke ønsker retlig indgriben, men respekt for menneskers religion. Jeg spekulerer på, om der er flere breve og andre ting, der er relevante«, siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod.
Politiken ville gerne have spurgt statsminister Anders Fogh Rasmussen om han kender brevet fra den egyptiske udenrigsminister. Men han ønsker ikke at udtale sig.
---
kilde: Politiken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar