Kronologi over større begivenheder, der indtraf i Jugoslavien, efter Milosevic kom til magten i 1989.
1989: Da den Socialistiske Føderation Jugoslavien formelt vedtager et flerpartisystem, bliver partileder Slobodan Milosevic præsident i Serbien. En af hans første handlinger bliver at annullere autonomien i den sydserbiske provins Kosovo.
1991: 25. juni: Kroatien og Slovenien erklærer sig selvstændige. Jugoslaviske hærenheder rykker for en kort bemærkning ind i Slovenien, mens Beograd-støttede serbere i Kroatien forsøger at skabe deres egen ministat, hvilket fører til en bitter konflikt, der varer i flere måneder. November: Serbiske styrker tager magten i Kroatiens vestlige slovenske region.
1992: 15. januar: Efter Tysklands anerkendelse af Kroatien en måned tidligere, anerkender EU nu Kroatien og Sloveniens selvstændighed. 4. februar: Sammenstød mellem muslimer og serbere i Mostar i Bosnien-Hercegovina. 29. februar: Muslimer og kroater stemmer for bosnisk uafhængighed ved en folkeafstemning, der boykottes af de bosniske serbere. 5. april: Serbiske styrker, der støttes af den jugoslaviske hær, belejrer Sarajevo, og en omfattende kampagne af etnisk udrensning går i gang. 6. april: EU anerkender officielt Bosnien. Bosniens serbere udråber deres egen stat, republikken Srpska. 22. maj: Bosnien optages i FN. 30. maj: FN indfører en embargo mod våbensalg til Rest-Jugoslavien, der består af Serbien og Montenegro.
1993: Krigen raser i Bosnien og kræver ifølge den norske FN-mægler Thorvald Stoltenberg flere end 200.000 ofre i de 19 måneders etniske konflikt. Beograd nægter at være involveret i kampene.
1994: 18. marts: I Washington underskrives en aftale, der skaber en muslimsk-kroatisk føderation i Bosnien-Hercegovina. 25. april: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og USA danner en kontaktgruppe, der skal søge en løsning på krisen i Bosnien. Gruppen vedtager den 13. maj en fredsplan, der opfordrer til dannelsen af en muslimsk-kroatisk føderation, bestående af 51 procent bosnisk territorium og en serbisk enhed i de resterende 49 procent.
1995: 2. maj: Kroatiske styrker generobrer den vestlige slovenske region. 5. august: Kroatiske styrker slår de serbiske separatister i Krajina enklaven, mens Milosevic tilbageholder støtten til sine tidligere serbiske venner. Krajinas fald fører til en masseudvandring fra området. 21. november: Efter maratonforhandlinger accepterer Beograd den såkaldte Dayton-fredsplan for Bosnien. Milosevic underskriver på de bosniske serberes vegne.
1996: Februar: Kosovos Befrielseshær, en etnisk-albansk oprørsstyrke i Kosovo, tager ansvaret for en række bombeattentater. 3. november: En venstreorienteret koalition, anført af Milosevic' serbiske socialistparti, vinder en jordskredssejr ved valget mens oppositionen højlydt taler om valgsvindel. 17. november: Ved kommunalvalget vinder oppositionen sejr i talrige byer. Serbiske myndigheder aflyser mange af resultaterne, hvilket fører til tremåneders omfattende protester over valgsvindel.
1997: 20. februar: I Montenegro bryder republikkens pro-vestlige premierminister, Milo Djukanovic med Beograd. 15. juli: Milosevic, der ifølge forfatningen ikke kan genopstille som kandidat til præsidentembedet i Serbien, lader sig selv vælge som forbundspræsident. 19. oktober: Djukanovic vinder over den siddende præsident Momir Bulatovic ved Montenegros præsidentvalg.
1998: Februar: Den jugoslaviske hær indleder en offensiv mod etniske albanere i Kosovo og angriber mål i den centrale Drenica dal, hvor mindst 80 personer bliver dræbt. 31. marts: Hærens kompromisløse indgriben i Kosovo får hundredtusinder af etniske albanere til at flygte fra deres hjem.
1999: 24. marts-10. juni: Efter mislykkede fredsforhandlinger indleder NATO en luft- og flådeoffensiv mod Jugoslavien med det formål at tvinge jugoslaviske tropper ud af Kosovo. 27. maj: Milosevic sigtes for krigsforbrydelser i Kosovo af den internationale domstol i Haag. 10. juni: NATO indstiller bombardementerne, efter at den jugoslaviske hær har begyndt tilbagetrækning fra Kosovo. 2. november: Montenegro lader den tyske D-mark være en officiel parallel til landets egen valuta, den jugoslaviske dinar. Det bliver mødt med voldsom kritik af Beograd.
2000: 6. juli: Milosevic får gennemført forfatningsmæssige ændringer, der tillader ham at stille op ved direkte valg til præsidentposten og tillader ham at søge et nyt mandat, når hans igangværende mandat udløber i juni 2001. 27. juli: Præsident- og parlamentsvalg udskrives til den 24. september. Montenegro melder, at man vil boykotte valget. 7. august: Koalitionen af serbiske oppositionspartier udnæver officielt Vojislav Kostunica til deres kandidat. 24. september: Et rekordstort antal vælgere deltager i valgene. 25. september: Offentliggørelsen af de officielle resultater udsættes, og såvel oppositionen som Milosevic hævder begge, at de har vundet. 5. oktober: Efter ti dages omfattende protestaktioner, går flere end 300.000 anti-Milosevic demonstranter ud på Beograds gader, sætter ild til parlamentsbygningen og indtager tv-stationen. Kostunica erklærer sig selv for præsident, mens Milosevic trækker sig tilbage til sit hjem. 6. oktober: Rusland og de vestlige hovedstæder anerkender formelt Kostunica som ny præsident for den jugoslaviske føderation. Den russiske udenrigsminister Igor Ivanov flyver til Beograd og mødes med Kostunica og lederne af den jugoslaviske hær. Milosevic erkender sit nederlag. 7. oktober: Vojislav Kostunica tages i ed som Jugoslaviens præsident.
2001: 31. marts: Det lykkes ikke for politiet at anholde Milosevic, og hans residens i udkanten af Beograd danner skueplads for en vanskelig situation. Regeringen ønsker ingen blodsudgydelse, men Milosevic gør det klart, at han hellere vil dø end at skulle i fængsel. 1. april: Efter forhandlinger overgiver Milosevic sig og føres til et fængsel i Beograd, sigtet for magtmisbrug og for omfattende korruption. Til gengæld nævner myndighederne ikke noget om FN-domstolens anklager for krigsforbrydelser.
---
kilde: DR Nyheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar