USA varmer op til krig mod Iran efter et velkendt mønster

Af Simon Tisdall

Det kunne ligne en opblødning over for Iran, da USA's præsident Bush for nogle dage siden foretog en kovending og opgav sin modstand over for en planlagt gasledning mellem det forkætrede præstestyre i Iran og amerikanernes nye venner i Indien.

Men tag ikke fejl: På andre fronter stiger spændingerne.

»Vores uoverensstemmelser med Iran handler ikke om en gasledning. Vores uoverensstemmelser skyldes, at Iran ønsker at udvikle atomvåben«, sagde George W. Bush ganske vist under sit besøg i Indien i lørdag.

Klagepunkter
Men han var næppe helt oprigtig:

Frygten for iranske atomvåben er næppe det eneste problem i USA's forhold til Iran, som Bushregeringen tidligere har udråbt som en del af en 'ondskabens akse'.

I hvert fald er den amerikanske regering i færd med at lave en liste over andre klagepunkter mod Iran, som i høj grad minder om klagerne mod Irak før invasionen.

På listen finder man blandt andet Irans indblanding i Irak, støtten til den palæstinensiske Hamas-bevægelse og den libanesiske Hizbollah-bevægelse samt krænkelser af menneskerettighederne.

Kamp for »frihed«
Derudover opfordrer Bush jævnligt iranerne til at tiltage sig den »frihed, de ønsker og fortjener«, hvilket man i de iranske ministerier i hovedstaden Teheran opfatter som en opfordring til systemskifte.

Bush har derudover også ignoreret tidligere iranske tilbud om forhandling og strammet USA's økonomiske sanktioner.

Den mere fjendtlige amerikanske retorik begynder i stadig højere grad at lyde som den politiske offensiv mod Libyens Moamar Gaddafi, Panamas Manuel Noriega og Saddam Hussein, som alle endte med voldshandlinger.

Opråb i højreorienterede medier
Højreorienterede amerikanske medier råber på handling og kalder Iran »en uacceptabel trussel«, som er den »centrale krise under Bushs embedsperiode«.

Ligesom det var tilfældet med Irak, påvirker regeringens retorik den offentlige opinion - på trods af al den trækken i land, der blev nødvendig i forbindelse med Irak.

Meningsmålingerne tyder på, at mange amerikanere nu er overbeviste om, at Iran er den nye offentlige fjende. 47 procent siger ifølge Zogby International, at de støtter militær indgriben for at standse Irans atomare aktiviteter.

Støtte til iransk opposition
Der er stadig håb om, at en militær konfrontation kan undgås, selv om den amerikanske FN-ambassadør John Boltons advarsler om, at Iran vil kunne blive ramt af »smertefulde konsekvenser« på grund af atomaktiviteterne, er en påmindelse om, at Bush gentagne gange har nægtet at afvise brug af væbnet magt.

Iranske politikere er overbeviste om, at USA er fast besluttet på at undergrave og om muligt vælte Irans teokrati og præsident Mahmoud Ahmadinejads regering, uanset om man når frem til et kompromis på atomområdet.

Det bidrager til at forklare Teherans stejle forhandlingsstandpunkt.

Den iranske regering nævner blandt andet den amerikanske beslutning om at bruge 75 millioner dollar (465 millioner kroner) på at finansiere potentielle iranske oppositionskræfter, som græsrodsorganisationer, fagforeninger og menneskeretsgrupper samt propagandaudsendelser på lokale sprog, hvilket er en taktik, der også blev brugt i Serbien og de tidligere sovjetrepublikker Georgien og Ukraine.

Iranske anklager
Iran anklager USA for at skabe utilfredshed blandt landets kurdiske, baluchiske og azeriske mindretal.

Mistanken er blevet styrket, efter at det kom frem, at det amerikanske militær er blevet bedt om at vurdere, hvor stærk modstanden mod den centrale regering er blandt ikkepersiske grupper.

Den iranske regering mener også, at USA får efterretninger fra Folkets Mujahedin, som er en antiregeringsgruppe, der engang blev støttet af Saddam Hussein, og som menes at stå bag mange terrorangreb.

Rådvilde EU-lande
Storbritannien, Frankrig og Tyskland fokuserer fortsat på Irans atomprogram i deres politik over for præstestyret frem for på en mere generel Iran-problematik.

En højtstående britisk embedsmand siger, at briterne om nødvendigt vil støtte »gradueret« pres på Iran gennem FN's Sikkerhedsråd, hvilket »muligvis kan føre til handelssanktioner eller økonomiske sanktioner og rejsebegrænsninger for enkeltpersoner«.

Men samme embedsmand siger også, at europæerne »ikke har en klar holdning til, hvad vi vil gøre«, hvis Iran ikke retter ind.

Hvis der ikke sker et gennembrud i Det Internationale Atomenergi Agentur, der i disse dage mødes i Wien, vil denne manglende enighed om en strategi kunne få de amerikanske høge til at gribe chancen med støtte fra Israel.

Risiko for splittelse
Dermed vil de risikere en ny splittelse i forhold til Europa, ligesom det var tilfældet med Irak.

Men de har set tiden an i tre år. Nu vil de se handling. Som opvarmning ventes John Bolton at anmode FN om at give Iran en tidsfrist på 30 dage til at makke ret eller forvente modforholdsregler.

---
kilde: Politiken.dk